Vil du ansøge LBR om midler til et beskæftigelsesprojekt?
De lokale Beskæftigelsesråd tildeles årligt på finansloven en bevilling til en beskæftigelsesfremmende indsats i lokalområdet.
Midlerne kan anvendes til indsatser, der retter sig mod personer med begrænsninger i arbejdsevnen eller som i øvrigt har problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer.
Alle kan søge om finansiering eller medfinansiering af nytænkende projekter, der øger rummeligheden og mangfoldigheden på arbejdsmarkedet.
Forslag til projekter kan indsendes til Det Lokale Beskæftigelsesråd. Hvis projektet opnår støtte, vil ansøgningsmateriale blive offentliggjort på rådets hjemmeside.
Projekter skal som udgangspunkt afsluttes i det kalenderår, hvori der er tildelt støtte. Ved ansøgning om midler til flerårige projekter skal LBR årligt tage stilling til bevilling af midler i det nye år.
Du kan løbende holde dig orienteret om størrelsen af rådets årlige midler, da status for restmidler er fast punkt på alle ordinære møder i rådet se dagsordener og referater. Bevillinger fra Det Lokale Beskæftigelsesråd er altid ekskl. moms.
I LBR-planen for en beskæftigelsesfremmende indsats kan du se, hvilke indsatsområder, LBR prioriterer.
Send din ansøgning elektronisk til: info@lbr-ringsted.dk. Vi tager stilling til indkomne ansøgninger løbende, dog således at en evt. ansøgning skal være sekretariatet i hænde senest 3 uger før et møde i LBR Ringsted. Se LBR Ringsteds mødeplan for 2010
Ved ansøgninger beder vi dig benytte skabelonen som kan downloades øverst th. på denne side
