Job- og uddannelsesmesse i Ringsted

Det Lokale Beskæftigelsesråd er initiativtager til denne årlige Job- og Uddannelsesmesse, der er med til at sætte Ringsted på landkortet med flere end 3.000 besøgende på de 2 messedage.
 

Messen afholdes i 2010
onsdag d. 29. og torsdag d. 30. september
i Ringsted Hallerne

 

med aftenåbent for hele familien på messens førstedag

Gratis adgang

Læs mere om messen her. www.ju.ua.dk

 

På messen vil der også i år være fokus på erhvervsuddannelserne og hvilke job, de kvalificerer til men også de mellem – og videregående uddannelser er repræsenteret på messens store uddannelsesområde.

Virksomheder vil fortælle om deres arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.

Dit jobcenter er repræsenteret på messen og står klar med råd og vejledning til ledige om deres job- og uddannelsesmuligheder.

 

Job- og Uddannelsesmessen er en nyskabelse inden for uddannelsesmesser:

 

  • Den er regional og et tilbud til alle i Region Sjælland.
  • Den har fokus på erhversuddannelserne og de mellemlange uddannelser, men også videregående uddannelser er repræsenteret på messen.
  • Den har fokus på vejledning og inspiration af såvel elever på kommunernes afgangsklasser, efterskoler, erhvervsuddannelser m.fl.
  • Den er et tilbud om job- og uddannelsesvejledning og inspiration til såvel nyledige som langtidsledige
  • Den er også et tilbud til beskæftigede, der ønsker at opkvalificere sig eller overvejer brancheskift.


Messen er et samarbejde mellem:
 

  • Uddannelsesavisen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland, Ringsted Kommune og Jobcenter Ringsted
  • Jobcentrene i Odsherred, Slagelse, Sorø, Faxe og Ringsted, der bemander en fælles stand: - dit jobcenter
  • Jobcentrene i Holbæk, Roskilde og Lejre, der aktivt inviterer deres ledige og uddannelsessøgende til at besøge messen

 

Vil du vide mere om Job- og Uddannelsesmessen i år eller de foregående år er du velkommen til at kontakte:

Det Lokale Beskæftigelsesråds konsulent:
Arbejdsmarkedskonsulent
Jesper Switzer Møller

TV-indslag



Links