Rådighed og formidling af arbejdskraft- et miniseminar i 3 moduler

Rådighedsbegrebet bliver anvendt og tillagt værdi på vidt forskellig vis i de forskellige systemer. Derfor var rådighedsbegrebet et gennemgående tema i seminaret, hvor afdækning og beskrivelse af den forskelligartede håndtering af begrebet skulle bidrage til en fælles forståelse af begrebet – eller i det mindste af de forskellige systemers forståelse af begrebet.

Målgruppen var myndighedsaktører i såvel den statslige som kommunale beskæftigelsesindsats og faglige organisationer og a-kasser.

Seminaret var en del af Det Lokale Beskæftigelsesråds indsats for at skabe de bedste betingelser for det nye samarbejde omkring beskæftigelsesindsatsen, hvor udfordringen var at sammensmelte de 2 kulturer i jobcentret og at fremme samarbejdet med a-kasserne til gavn for ledige og sygemeldte borgere.

I alt 64 personer deltog i et eller flere moduler, heraf 23 deltagere fra a-kasser / faglige organisationer og 34 deltagere fra Ringsted Kommune og Jobcenter Ringsted.

Du kan øverst til højre læse komplette opsamlinger fra alle 3 moduler

 

Modul 1: Sygemeldte og rådighed

Modulet var motiveret af kommunens stigende udgifter på sygedagpengeområdet som fordrer en hurtig sagsbehandling, hvor borgerens velfærd er i fokus. Modulet havde til hensigt at skabe en fleksibilitet mellem de forskellige systemer (kommunen og a-kasserne) som borgerne er i kontakt med – specielt i forhold til rådighed og sygdom.

 

Modul 2: Ledige og rådighed

I dette modul var fokus på de dagpengeberettigede og kommunens kontanthjælpsmodtagere.Det var første gang at de kommunale og statslige medarbejdere var samlet og modulet havde både til hensigt at starte en faglig debat om den forestående formidlingsopgave som at bidrage som en social begivenhed, der kunne ”ryste kulturerne lidt mere sammen”.

 

Modul 3: Formidling af arbejdskraft

Modul 3 blev afholdt marts 2007 hvor jobcentrene var blevet en realitet pr. 1. januar. Rådighedsbegrebets betydning for formidling af arbejdskraft var fortsat i fokus og kendskab til hinanden på tværs af beskæftigelsesområdet skulle danne et godt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde, hvor netop kendskab kan skabe gensidig forståelse for hinandens lovgivninger og rammevilkår for arbejdet.

I opsamlingen af modul 3 kan du bla. læse deltagernes evaluering af seminarrækken.